En af Jyderup skytte-, gymnastik- og idrætsforenings unge skytter, den 20 årige Kurt Jensen, søn af murer Børge Jensen, Høedvej, Jyderup, har vundet hæder, ære og 3 pokaler ved at placere sig som nr. 1 af deltagende danske skytter ved et skoleskydningsstævne i Karlshamn. De 3 pokaler står nu opstillet på en reol i sten sammen med de mange andre fine pokaler og præmier, Kurt Jensen har vundet gennem de 6 år, han har været aktiv skytte. Desuden har han skudt sig til ikke mindre end 25 plader, dels ved stævner, dels ved foreningsskydninger. Kurt Jensen har ved sin skydefærdighed vakt så stor opmærksomhed i skyttekredse, at det såkaldt Ø-udvalg, det vil sige den bestyrelse, der varetager skytternes interesser, straks valgte Kurt Jensen til at repræsentere Holbæk amt, da der skulle udvælges 6 skytter i alt fra sjælland og Lolland-Falster. Kurt Jensen var ene om at repræsentere Holbæk amt, hvorimod Frederiksborg amt mødte med tre mand. |
Danskerne var Karlshamn skytteforenings gæster ved stævnet, der foregik lørdag og søndag. I en samtale fortæller Kurt Jensen, at gæsterne om lørdagen blev forevist banerne, og fik ved samme lejlighed prøvet at øve sig efter den lidt specielle møde, svenskerne skyder på. Det egentlige stævne fandt sted om søndagen med deltagelse af skytter fra hele Skåne. Af samtlige danske skytter blev Kurt Jensen nr. 1 og placerede sig endvidere som nr. 2 i en dansk-svensk konkurrence. Som nævnt gav præstationerne i alt 3 pokaler. Kurt Jensen fortæller videre, at det knapt nok var gået op for ham, at han havde vundet, før han hørte sit navn i højtaleranlægget, og naturligvis blev han glad for resultatet. Det kan tilføjes, det der siden Kurt Jensen kom med i JSGIs skyttekreds 14 år gammel, og til nu, hvor han er 20 år, ikke har været en kap- eller pokal - og præmieskydning, uden at hans navn har været nævnt mellem de bedste skytter. For øvrigt er JSGIs skyttekreds meget aktiv med træning såvel sommer som vinter. Hele sommeren har der været trænet på banen i Akselholm og inden længe begynder vintersæsonen på 15 meter banen i Jyderup kommuneskoles gymnastiksal |